TS COACHING

ØVELSE #1

Visualiser din maskuline udviklingsrejse indtil nu, således at den vej, som har ført dig dertil, hvor du er nu, bliver nem at overskue og forstå både for dig selv og for andre. Tegn 3 kurver (seksuel markedsværdi (SMV), fysisk styrke og mental styrke), og marker, hvor de 2-5 mest skelsættende begivenheder er sket ift. din udvikling som mand.


X-akten viser din score (0-10), hvor 0 er inkompetent og 10 er verdensklasse. Y-aksen viser tiden, dvs. din alder.


EKSEMPEL:

Hvordan har din udviklingsrejse været indtil nu? (TS)

DIN SEKSUELLE MARKEDSVÆRDI (SMV)

• I mine teenageår (fra 12-18) havde jeg absolut INGEN succes med kvinder. Da jeg (endelig) som 19-årig fik en kæreste i USA, var det hende som "scorede" mig. Indtil da oplevede jeg kun nederlag (afvisninger eller manglende risikovillighed fra min side) og nedjusteringer af min egen standard, dog uden at det resulterede i noget positivt.

• I takt med at jeg fik mere seksuel erfaring (og nu som professionel sportsmand i udlandet blev set som mere kompetent), så jeg en stigning i min SMV, men som 24-årig måtte jeg indse, at jeg ikke forstå nok, efter at "min kæreste" (den smukkeste kvinde, som jeg på det tidspunkt havde været sammen med) ikke ønskede at se mig mere.

I de seneste år (35-41) har jeg oplevet, at min SMV fortsat stiger. Jeg har efterhånden mange gode erfaringer, flirts og affære med meget smukke kvinder i bagagen, og min tro på, at jeg kan bejle til de allersmukkeste og mest interessante kvinder, er høj - det er nu blot et spørgsmål om at finde dem og få deres opmærksomhed.

NB: Seksuel markedsværdi (SMV) defineres i Trin 2, men forstås her (i denne øvelse) groft som din popularitet og succes hos kvinder.

DIN FYSISKE KOMPETENCE

• I mine teenageår (fra 12-18) trænede jeg mange timer hver dag, og blev hurtigt dygtig til min sport. Som 17-årig blev jeg tilbudt en prof. kontrakt af FC Barcelona, blev fast starter på ungdomslandsholdet, rekrutteret af over 60 colleges (1. division) i USA og udvalgt til PrepStars Canada's World All-Star hold, hvilket gav mig bevis på, at jeg sportsligt kunne bruges til noget.

• Fysisk toppede jeg omkring 24-25, hvorefter skader begyndte at gøre, at jeg skulle lære at manage min krop og skrue intensiteten ned for ikke at ødelægge mig selv.

• Mine 9 sportsskadeoperationer og mine +40år har efterhånden sat sine spor på min fysik. Jeg kan på ingen måde det samme fysisk, som jeg kunne da jeg var 25-30, derfor er mit træningsfokus nu også vedligeholdelse - og det vægttab, jeg har været igennem, skyldes i højere grad disciplinerede kostvalg end højere fysisk aktivitet.

DIN MENTALE KOMPETENCE

• I mine teenageår (fra 12-18) følte jeg mig meget anderledes. Som 14-årige rundede jeg to meter, og min højde (og anderledeshed) blev påpeget hver dag. Jeg brød mig ikke om den "boks", som jeg blev forsøgt puttet i (som ham, den høje) - alt min vågne tid gik med at jagten min drøm om at blive professionel, så jeg kunne undslippe den.

• I takt med, at jeg lykkedes mere og mere på banen og fandt bekræftigelse på, at jeg kunne bruges til noget fysisk, steg mit selvværd og selvtillid, og min "besættelse" af jagten fandt også et bedre (og mere normalt) leje. Tidligere trodsreaktioner blev langsomt også fortid, hvilket var godt, for det kostede ofte dyrt ift. mistede muligheder.

• I dag oplever jeg, at jeg aldrig har været mentalt stærkere. Jeg kender mig selv, mine reaktionsmønstre og forstår i høj grad både mig selv, verden og min mission, så godt, at jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg gør, hvis jeg bliver "ramt" af en nye uforudsete udfordringer i mit liv eller i mine relationer. Min påvirkningsgrad er mindre.


Download eller copy-paste og udfyld den tomme graf og opstil dine egne punkter som set ovenfor i dit ESM-dokument!


Copyright © ThomasSoltau.dk